Lise Lind, daværende chefdesigner for Metroselskabet, udtaler følgende i et interview fra 2016 til TV2 Lorry:

"Inspirationen til Cityringens stationer kommer fra den originale metrolinje, hvor stationen på Kongens Nytorv er typemodellen for alle Cityringens kommende stationer.

Der bygges videre på det oprindelige KHR-design, med blandt andet trappeforløb, materialevalg, det at lyset ledes ned til de dybe perroner og at perronerne er let genkendelige på alle stationer (wayfinding).

Cityringen står på skuldrene af det arkitektoniske udtryk fra den eksisterende metroring, som KHR designede i årene 1994 - 2008. Det er dette designkoncept Cityringen bygger videre på."