Arkitekt / bygningskonstruktør søges

12.02.2018

KHR Architecture AS søger i øjeblikket en arkitekt/bygningskonstruktør med min. 1 års erfaring i BIM-projektering, samt en arkitekt/bygningskonstruktør med min. 3 års praktisk erfaring som BIM- og IKT-koordinator, til spændende hospitalsbyggerier i både Danmark og Norge.

Vi kan tilbyde et job på en af landets førende tegnestuer, hvor du vil indgå i et projektteam sammen med vores faglige dygtige medarbejdere. Vi er en innovativ tegnestue, som anvender nyeste værktøjer, metoder og softwareløsninger til at løse vores mange opgaver. Vi kan derfor tilbyde et job, hvor du vil få en høj grad af medbestemmelse og involvering i projektets mange spændende arbejdsopgaver og -processer.

Vores tegnestue er beliggende i det historiske og naturskønne Holmen, som er kendt for sit kreative studiemiljø. Hos KHR er det sociale aspekt også en del af dagligdagen, så du vil også komme til at opleve sociale, faglige og sportslige arrangementer – typisk kombineret.

Vi forventer at du er ansvarlig, engageret og selvtænkende, samt at du har et solidt kendskab til projektering i Revit.

Som BIM-koordinator skal du desuden have tidligere erfaringer med opsætning, strukturering og koordinering af BIM-modeller, samt kendskab til IKT-kontrakter. Erfaring med konsistens- og kollisionskontrol af BIM-modeller er en forudsætning, ligesom et grundlæggende kendskab til formidling på engelsk.

I vores udvælgelse vil vi lægge særlig vægt på, at du:

- Udviser engagement og initiativ

- Er i stand til både at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejde i projektgrupper

- Har erfaring med at arbejde i et eller flere af disse programmer: Solibri Model Checker, Dynamo. dRofus, Dalux, BlueBeam, samt 4D/5D programmer i øvrigt. For så vidt angår Revit, er et solidt og indgående kendskab til programmet en absolut nødvendighed i jobbet.

Vi ser frem til at modtage en kort ansøgning med CV til:

KHR Architecture AS | Nick Gabriel | nkg@khr.dk | +45 41 21 71 53

MÆRKET: Arkitekt/ Bygningskonstruktør med erfaring i BIM-projektering