Oversigt

Triangeln Station er en af to store stationer i Malmø, som KHR designet i forbindelse med at Malmø City Tunnel blev etableret for at give bedre kollektiv trafik både i Malmø og i hele Øresundsregionen.

Fakta
By
Malmø
Land
Sverige
Bygherre
Citytunnel-konsortiet
År
2010
Areal
Partnere
Metro Arkitekter og Sweco

Malmø City Tunnel styrker den kollektive trafik i Malmø og skaber bedre trafikforbindelser i hele Øresundsregionen

Den nye jernbaneforbindelse fra 2010 har givet de rejsende bedre fleksibilitet i form af flere stationer, færre skift og kortere rejsetider. Linien starter i en ny station kaldet Malmø Nedre med fire spor og to perroner, som anlægges under terræn i forlængelse af Malmø Central Station. Fra Malmø Nedre kører toget gennem en tunnel til Triangeln Station, som er anlagt 25 meter under terræn i det centrale Malmø. Derefter går linien mod syd, indtil Holma. Herfra fortsætter den i en åben grav til den nye station Hyllie. Fra Hyllie deler linien sig i to: en linie går mod vest og forbindes til Øresundstoget, mens den anden line går til Ystad og Trelleborg, hvor Kontinentalbanen kører.

Triangeln Station er bygget som en minestation 25 meter under jorden

KHR Architecture har været designansvarlig og rådgiver på de to store stationer Malmø Nedre og Triangeln. De to stationer er konstrueret forskelligt:
Triangeln er anlagt som en såkaldt minestation med en midterperron udgravet under terræn, så stationen opleves som et rør, som man kender det fra metroen i Paris og London.
Malmø Nedre er derimod udført som en cut and cover station, hvor stationsrummet er udgravet oppefra og herefter lukket med et topdæk. Stationen er udformet som ét fælles stationsrum, hvor der er adgang til de to perroner i hver ende af stationen.

 

Udforsk

Flintholm station fremstår som tre stationer samlet i én under et stort glastag, der fungerer som image- og...

Arlanda Lufthavn nord for Stockholm er et enormt anlæg med terminaler, tilkørselsanlæg og P-huse. I det nye årtusinde...

En gennemgribende ombygning af lufthavnens transithal med stor respekt for Vilhelm Lauritzens oprindelige indretning fra 1960.