Oversigt

Gråbrødre Skole er et arkitektonisk transformationsprojekt, hvor den gamle skole i Roskilde omdannes til 4500 m2 lejeboliger. KHR's arkitekter er valgt til transformationen af den fine nyklassisistiske bygning, der skal suppleres af nybyggeri og udeareal.

Fakta
By
Roskilde
Land
Danmark
Bygherre
Jönsson
År
2021
Areal
4500 ㎡
Finansiering
20 M
Bæredygtighed
Renovering og materialevalg
Partnere
Core X, Thornton Tomasetti, Klaus Nielsen A/S, MASU Planning
Ydelser
Totalrådgiver

Nyklassistisk afsæt for moderne boligkarré med fokus på bæredygtighed

Den smukke gamle bygnings nyklassicistiske identitet danner afsættet for et nyt samlet hele i Gråbrødre Hus. Vi har arbejdet intenst med bæredygtighed og skabt en helhedsløsning, hvor indre og ydre rum, gammelt og nyt, smelter sammen til et inspirerende boligmiljø for de fremtidige lejere.

I samarbejde med Core X er det vores ambition, at dele af færdige Gråbrødre Hus bliver DGNB Guld certificeret og delvist Platin. Det betyder blandt andet, at vi har haft fokus på at balancere miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn i hele designprocessen

Brugerproces i fuld skala

Potentielle lejere af boligerne i Gråbrødre Hus er blevet inviteret inden for i den rå bygning til en brugerproces i fuld skala.

Ved hjælp af specialdesignede moduler har vores brugerindvolveringseksperter sammen med potentielle beboere indkredset, hvilken indretning, der bedst matcher deres behov, og hvilke forskellige scenarier, lejlighedstypologien skal imødekomme.

“Takket være vores interne forskningsenhed, har vi i samarbejde med potentielle lejere afdækket forskellige boligscenarier for at sikre den mest optimale og langtidssikrede indretning af de nye lejligheder.”

Janina Zerbe, Arkitekt og Partner i KHR Architecture
Kontakt

En transformation til gavn for byen

Gråbrødre Skole i Roskilde bliver til Gråbrødre Hus med cirka 50 lejeboliger på 60-110 kvadratmeter omgivet af et grønt gårdmiljø, der gøres tilgængeligt for offentligheden. Mange af byens borgere har tidligere haft deres gang på skolen, hvor der senest har været aftenskole. De kan nu få gavn af det grønne rum, der skabes omkring skolen og som betyder, at boligkareéen bliver både æstetisk og funtionelt smukt integreret i nærmiljøet.

Udviklingen af Gråbrødre Skole til Gråbrødre Hus er en del af den overordnede vision for Roskilde bymidte, hvor boliger, butikker og arbejdspladser skal ligge side om side med kulturelle og offentlige tilbud. Gråbrødre Skole ligger blot 400 meter fra Roskilde Domkirke og meget tæt på Roskilde station.

.

Udforsk

Olympiastützpunkt (OSP) Hamburg/Schleswig-Holstein er et statsfinansieret center for nordtyske topatleter. OSP skal gennemgribende reetableres og KHR har sammen...

KHR Architecture har været arkitektrådgiver for transformationen af en bevaringsværdig, nyklassicistisk retsbygning til et moderne kontorfællesskab. Nomad Workspace...

KHR er bygherrerådgiver for den omfattende forvandlingen af Nordre Fasanvej 108 fra nedslidt kontor til et af Danmarks...