Oversigt

Den smukt svungne svømmehal fungerer som nyt kulturelt og socialt mødested i Nuuk og vandt i 2005 Guldmedalje i OL i idrætsbyggeri. Det er den internationale olympiske komite IOC, og den internationale organisation for sports- og fritidsfaciliteter, IAKS, der uddeler den fornemme pris.

Fakta
By
Nuuk
Land
Grønland
Bygherre
Nuuk Kommune
År
2003
Areal
3000 ㎡
Finansiering
DKK 90 M
Udmærkelser
Guldmedalje i OL i idrætsbyggeri 2005

Glasfacade mod bugten trækker lyset ind i Malik svømmehal

Hovedindgangen til Malik svømmehal er placeret i bygningens nordlige hjørne - i læsiden i forhold til den fremherskende vindretning fra sydøst. Bassinrummet er mod nordvest flankeret af omklædningsrummene og mod nordøst café- og personalerummene. Orienteringen af glaspartiet mod bugten giver mulighed for at udnytte sollyset dybt inde i svømmehallen. Om vinteren vil solen, når den kommer frem bag fjeldet Store Malene, stråle ind i rummet, ligesom den sne- og isdækkede bugt vil reflektere lyset ind under taget.

En hal med fem facader

Svømmehallen er opført på en kystnær grund i bydelen i Nuussuaq og udgør et nyt kulturelt og socialt mødested i Nuuk. Huset opfattes udefra som en stor bølget tagform, der vokser ud af landskabet og åbner sig mod syd og den storslåede udsigt over fjorden. Mod den omgivende og højtliggende bydel udgør tagformen den identificerbare "femte facade".

“Bygningsanlægget udtrykker sig som en spændstig og uformel ramme omkring et bassin, der inspirerer til den brede brug af svømmebadet til både helse, leg og kappestrid.”

Mikkel Beedholm, Arkitekt og Partner, KHR Architecture
Kontakt

Udforsk

Den nye svømmehal er et kreativt og bæredygtigt vandmultihus, der skal demonstrere, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan forberedes...

Den nye svømmehal tager form efter sine omgivelser, inviterer de omkringliggende grønne arealer indenfor og fungerer samtidig som...

Forum Horsens svungne facade står i dag som et prægnant arkitektonisk vartegn for byen Horsens og har været...