Som totalrådgiver glæder det KHR Architecture at vinderne af de 16 fagentrepriser for Ny Retspsykiatri Sct. Hans er fundet - og ikke mindst at priserne vi har fået hjem er under bygherres entreprisesum. ”Gennem hele processen har vi haft et godt samarbejde med såvel bygherre som underrådgivere, samtidig med at vi som totalrådgiver har fastholdt en stram styring af projektet. Vi mener at det har været en god udbudsstrategi af udbyde i fagentrepriser og det har formentlig også haft en positiv indvirkning på prisniveauet” udtaler Partner Henrik R. Danielsen. Der er nu afsat tid til en fælles projektgennemgang, hvor byggeledelsen og de centrale entreprenører gennemgår projektet for at tilrettelægge den videre proces. Til foråret forventes råhus-entreprenøren at gå i jorden og det samlede byggeri forventes at være færdigt i starten af 2021, og være indflytningsklar i løbet af foråret. Læs mere om projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans her. Se vores bygherres tre små film om henholdsvis byggeprojektet, byggeprocessen og 3D bygningsmodellen her.